De fleste lande har krav om forudgående anmeldelse af og kontrol med fusioner, virksomhedsoverdragelse og etableringen af joint ventures (ofte kaldet "fusionskontrol") for at sikre, at koncentrationerne ikke fører til væsentlig begrænsning af konkurrencen navnlig ved at skabe eller styrke en dominerende stilling.
Merger screening og anmeldelse
Håndtering af fusionskontrolreglerne er derfor en nødvendig del af de fleste virksomhedsoverdragelser. Plesner har oparbejdet en omfattende viden og erfaring og et internationalt netværk, der muliggør hurtig, effektiv og sikker "merger screening" og anmeldelse i alle lande, hvor det er nødvendigt, herunder over for Europa-Kommissionen.
Bistand til større transaktioner
For de større og betydelige transaktioner, som vi ofte håndterer, er forudgående vurdering i en planlagt fusions tidligere stadier af særlig kritisk betydning, idet det er nødvendigt at tage højde for, om transaktionen vil kunne godkendes, herunder under nærmere angivne vilkår og tilsagn.
Vores eksperter bistår med den nødvendige rådgivning. Desuden tilrettelægger og styrer vi forudgående uformelle drøftelser med anmeldelse til og forhandling med Kommissionen og den danske konkurrencestyrelse, ligesom vi – i samarbejde med vores netværk af udenlandske advokatfirmaer – yder samme bistand i forhold til anmeldelser i andre jurisdiktioner.
Bistanden ydes ofte i samarbejde med konkurrenceøkonomer.