Domæner
Plesner har stor erfaring med rådgivning inden for domænenavnsområdet, og vores rådgivning spænder bl.a. over:
- Udarbejdelse af strategi
- Ansøgning og registrering af domænenavne
- Førelse af klagesager både i nationale og internationale konflikter
Domænenavnstrategi
Vi rådgiver strategisk ved etablering af nationale og internationale domænenavnsporteføljer og vurderer samtidig, om der er behov for at registrere domænet som selskabsnavn og varemærke.
Ansøgning og registrering af domænenavne
Plesner registrerer domænenavne på vegne af en lang række danske og udenlandske virksomheder, og vi kender reglerne og vejleder om de særlige nationale krav, der gælder for registrering af domæner i forskellige lande.
Vi bistår endvidere med vedligeholdelse af domæneporteføljer, herunder ved:
- Fornyelse af registreringer
- Ændring af pegning
- Løbende tilpasning/tilskæring af porteføljen
Alle vores klienter tilbydes en direkte adgang til en domænenavnsdatabase, således at de hurtigt, nemt og gratis kan danne sig et overblik over deres domænenavnsportefølje.
Har nogen taget jeres domænenavn?
Såfremt nogen har registreret et domæne, som er identisk med eller ligger tæt på ens virksomheds selskabsnavn, varemærke eller domæne, har man mulighed for at føre en klagesag herom for enten at få domænet slettet eller overført til sig.
Vi har stor erfaring på området for sager ved domæneklagenævn og bistår danske og udenlandske varemærkeindehavere ved løsning af danske (.dk) og internationale (.com, .net, .org mv.) domænenavnskonflikter. Ved konflikter i andre lande kan vi henvise til kompetente kolleger i udlandet.
Typosquatting-domæner
Et typosquatting-domæne er en stavefejlsvariant af et kendt domæne som eksempelvis goggle.dk eller berligske.dk. 'Domænepirater' erhverver disse domæner og tjener penge på annoncer og lignende, når internetbrugere ved en fejltastning bliver ledt ind på hjemmesiderne.
Plesner bistår med udarbejdelse af typosquatting-klager, der bevirker, at man hurtigt og med få omkostninger kan få slettet eller overdraget stavefejlsvarianter af ens domæner, såfremt domænepiraten har registreret mere end ét stavefejlsdomæne.
Kontakt din domænenavnsrådgiver hos Plesner
Plesner har en række advokater, herunder paralegals og domænenavnsassistenter, med betydelig erfaring inden for domænenavnsområdet. For yderligere information kontakt venligst trademarks@plesner.com.